Full Time

Deadline as soon as possible
Department Product Development
Workplace Odense SØ - Denmark
See all available jobs

Teknisk medarbejder til vores robotproduktion

Hvis du vil være en del af en international, hurtig-voksende, succesfuld og høj-innovativ robotvirksomhed, hvor alt er muligt, så læs endelig videre.

Vi er nemlig stolte af at udvikle morgendagens robotløsninger, som kan skabe værdi og mening for mennesker verden rundt.

Vi er i en rivende udvikling og på en meget spændende rejse, hvor vi er i gang med at implementere vores nye strategi og leder nu efter endnu en stærk teknisk medarbejder til robotproduktion af mobile robotter.

Du vil blive en del af vores team for mobile robotter, hvor du får et medansvar for at producere vores UV-desinfektions-robotter til sundhedssektoren. UV-desinfektions-robotten skaber effektive og automatiserede desinfektionsløsninger til bl.a. hospitaler. Anvendelsen af UV-robotter på hospitaler, patient- og driftsrum vil redde patienternes liv ved at reducere hospitalsinfektioner (HAI's).

Vi tilbyder en meget interessant stilling med gode muligheder for at udvikle dig selv og arbejde i et team af højtuddannede, internationale profiler, som alle er ivrige efter at udvikle og producere den næste generation af UV-robotter til verden. Vi søger personer, der trives med gode udfordringer og med at løse problemer i dagligdagen.

Den ideelle medarbejder

  • Du har en stærk baggrund fra en hardware producerende virksomhed - meget gerne robotter.

  • Du har +3 års erfaring fra en producerende virksomhed som enten elektriker, automationstekniker eller elmontageperson

  • Du er struktureret, organiseret og omhyggelig med dit arbejde

  • Du har et ønske om at varetage flere arbejdsopgaver foruden produktionen.

  • Du kan læse og forstå den eltekniske dokumentation

  • Du skal være flydende i engelske i både skrift og tale

  • Hjælper til i vores udviklingsafdeling med ad-hoc opgaver

  • Du er fleksibel, opsat på at gøre en forskel og kan yde en ekstra indsats, når der er nødvendigt.

  • Ideelt har du en baggrund som er elektrisk/elektronisk og kan indgå i forbedrings- og fejlfindingsarbejdet, når det er nødvendigt (ikke et krav)

  • Du har med fordel erfaring med computere og Linux (ikke et krav)



Arbejdsopgaver

  • Dit arbejde vil hovedsageligt blive montage af robotter (elektrisk/mekanisk)

  • Kvalitetssikring af arbejdet

  • Software installation samt konfiguration (linux) (Ikke et krav)

  • Sideløbende også stå for indkøb, dokumentation og lagerstyring

  • Hvis kvalifikationerne tillader det, gerne være en del af aftestningen af robotterne inden de sendes ud i verden

  • Pakning og forsendelse

  • Hjælper til i vores udviklingsafdeling med ad-hoc opgaver

Vi tilbyder

I Blue Ocean Robotics udvikler og kommercialiserer vi robotter. Vi er et Robot Venture Factory, og er en helt unik virksomhed.

Udviklingen af vores robotter skabes ud fra vores RoBi-X model, hvor Blue Ocean Robotics har ledelsen omkring robotteknologien og robotternes design i samarbejde med stærke partnere i markedet.

I oktober 2018 investerede den danske venturekapitalfond Nordic Eye, mere end 13 millioner euro i den internationale skalering af Blue Ocean Robotics. Derfor har vi en yderst positiv og interessant rejse foran os, som vi er meget begejstrede for og stolte af.

Vi har et solidt langsigtet mål, vi tror på os selv, vi har en stærk vilje til at opnå succes, vi er rentable, og vi har stor tro på vores egne evner. Vi får anerkendelse og er positivt bekræftet i markedet og fra vores partnere. Vi har en solid værdi at tilbyde - både for vores partnere, vores partners kunder, vores medarbejdere og for vores rolle i samfundet overhovedet - og for vores ejere.

I Blue Ocean Robotics har vi et internationalt arbejdsmiljø. Lige nu har vi flere forskellige nationaliteter og repræsenterer næsten alle verdens religioner. Vi ønsker alle at udvikle de bedste og mest succesrige robotter til det globale marked. Vi er hurtige, dynamiske og har en fleksibel organisation. Vi har månedlige sociale arrangementer, Warrant Program for alle medarbejdere, sundhedsforsikring, lækker frokostordning, danskundervisning til vores udenlandske medarbejdere, netværksgruppe for spouses/partnere, cykelordning til nyankomne medarbejdere og der er naturligvis pc'er og mobiltelefon til rådighed.

Vi respekterer hinanden og vores forskelle. Vi er stolte af at integrere internationale kolleger i samarbejde med Odense Robotics og International Community Odense.

Denne stilling er i Danmark, hvor vi gerne byder dig velkommen. Vi indgår gerne drøftelser om, hvor i Danmark din arbejdsindsats kan udgå fra efter en solid onboarding i Odense.

Ønsker du at vide mere om Blue Ocean Robotics kan du besøge vores hjemmeside: www.blue-ocean-robotics.com. Du kan også følge os på Linkedin, Facebook og Twitter.

Blue-Ocean-Robotics-group-photo
Blue Ocean Robotics Headquarter